Serie
Mad med Mads og David

Mad med Mads og David - Kæmperejer med asparges og hvidløg


OPSKRIFT:
Kæmperejer med asparges

4 store rejer
3 friske hvidløg
1 bundt grønne asparges
Grøn salat
2 scalotteløg
50 gr. neutral smøreost

Marinade:
2 fed hvidløg
50 gr. frisk ingefær
En lille håndfuld frisk basilikum
2 spsk. olivenolie
1 lime
Salt og peber
kørvel

Tænd op i grillen.

Skræl ingefæren og fjern skallen fra to fed hvidløg. Læg det i en morter og tilsæt frisk basilikum og mas det godt sammen. Tilsæt til sidst saft fra en lime og olivenolie.

Flæk rejerne på langs og fjern tarmene. Smør dem godt ind i marinaden og lad dem trække en halv times tid. Gem et par skefulde til salaten.

Skær top og bund af de friske hvidløg, skær dem over på tværs og gril dem ved høj varme.

Læg hele asparges på grillen og grill dem ved svag varme i yderkanten af grillen.
Grill de store rejer på skalsiden.

Skræl 4-6 asparges med en tyndskræller på langs, så du får lange strimler til salaten. Kom friske basilikum blade op i. Pil og hak scalotteløgene fint. Kom resten af marinade over og smag til med salt og peber. Skyl lidt grøn salat.

Smør lidt friskost i bunden af en tallerken kom salaten på og dernæst de marinerede asparges og grillede asparfes. Dryp lidt olivenolie over. Pynt med frisk kørvel.
Velbekomme
18/8/2017

Kokken David Jensin laver nem, inspirerende mad mens køkkenskriveren Mads Gudiksen står i vejen. Udgangspunktet er råvarer Mads har hentet i lokalområdet og resultatet er ”mumsfilibaba”, som fotografen Mika plejer at sige.