Serie Mad med Mads og David

28:24

Dette afsnit

Mad med Mads og David - Kæmpeeskimo-dessert

16/02/2018

Mads skulle have været på fisketur på Tystrup-Bagelse søerne, men bliver stoppet af isen. David lader sig dog ikke stoppe. Han tager udfordringen op og laver isdessert til en slukøret Mads.


OPSKRIFT:
Kæmpe-eskimo som isdessert

150 gr. smør
150 gr. sukker
300 gr. mel
1 æg
2 tsk. vaniljesukker 200 gr. solbær
4 spsk. sukker
2-5 cl spiritus, her solbærgin
6 pasteuriserede æggehvider
100 gr. sukker
1 liter vaniljeis
100 gr. mørk chokolade

Kom solbær i en lille tykbundet gryde, tilsæt sukker og lidt solbærgin eller anden form for spiritus.
Lad det simre til en kompot i ca. 1 time på svag varme. Lad det køle af.

Lav en mørdej af smør, sukker, mel, æg og vaniljesukker, som samles grundigt med hænderne.
Tryk dejen ud i små forme, sørg for den er nogenlunde lige tyk over det hele og at den kommer godt op ad kanten.
Bag dem sprøde og gyldne i ovnen i ca. 15 min. på 180 gr. varmluftovn. Lad dem køle af.

Smelt chokoladen over vandbad.
Kom en skefuld kompot på bunden af kagen. Hæld lidt chokolade over.
Læg is ovenpå og evt. lidt mere chokolade.
Kom dem evt. i fryseren en halv times tid, så de bliver helt kolde.

Pisk æggehviderne stive med sukker og kom marengsmassen op i en sprøjtepose.
Sprøjt små dutter af marengsen over isen. Kom kagen på en tallerken med lidt kompot rundt om og brænd toppen af marengsen med en creme brullé brænder.

I programserien 'Mad med Mads og David' er Mads Gudiksen på besøg hos landmænd og fiskere, på slagterier, i bryggerier, væksthuse, skove og alle de andre steder her i regionen, hvor man kan finde gode fødevarer.
De råvarer, som Mads finder, skal kokken David Jensin derefter bruge i sit køkken, hvor han skaber spændende retter, mens Mads hjælper til...

Mad med Mads og David sendes hver fredag kl. 19.50 på TV ØST

Følg Mads og David på facebook

Køb evt. kogebogen med Mads og David

Afsnit

Alle serier A - Å