Serie Mad med Mads og David

29:01

Dette afsnit

Mad med Mads og David - Ikke så Arme riddere

23/03/2018

Mads besøger bager Pabst i Maribo, som insisterer på kun at bruge surdej og hjemmemalet mel i sine brød. Hjemme hos David bliver brødet brugt til Arme riddere med en undskyldning af frisk frugt.



OPSKRIFT:
Ikke så arme riddere

4 skiver lyst brød (eventuelt med bær eller nødder i)
2 æg
½ dl sukker
1 spsk. flydende honning
½ dl fløde
½ dl mælk
2 tsk. kanel
smør til stegning

2-3 pærer
3 mandariner
1 spsk. flydende honning
1 tsk. vaniljesukker
frisk mynte

50 gr. neutral smøreost

Skær skiver på ca. 2 cm af brødet og skær skorperne af. Skær dem f.eks. ud i aflang form.

Lav små kugler af pærerne med en lille ske eller et parisienne jern. Vend dem i flydende honning og hiv lidt friske mynteblade ud over. Pil eller skær mandariner ud i små både eller filetter.

Pisk 2 æg ud i en skål med en gaffel. Kom sukker og honning i. Dernæst fløde og mælk, samt en smule kanel.
Vend brødene i æggemassen og steg dem gyldne på en pande i rigeligt smør.

Kom lidt smøreost i en lille sprøjtepose.
Anret de varme brød, med frugten fordelt ovenpå, sprøjt små dutter af smøreosten på og pynt evt. med frisk mynte.

I programserien 'Mad med Mads og David' er Mads Gudiksen på besøg hos landmænd og fiskere, på slagterier, i bryggerier, væksthuse, skove og alle de andre steder her i regionen, hvor man kan finde gode fødevarer.
De råvarer, som Mads finder, skal kokken David Jensin derefter bruge i sit køkken, hvor han skaber spændende retter, mens Mads hjælper til...

Mad med Mads og David sendes hver fredag kl. 19.50 på TV ØST

Følg Mads og David på facebook

Køb evt. kogebogen med Mads og David

Afsnit

Alle serier A - Å