Serie Mad med Mads og David

27:15

Dette afsnit

Mad med Mads og David - Figner

21/10/2016

Kan man dyrke figner i Danmark? Ja, det kan Erik Lundevang ved Klintholm i alle fald. Mads tager nogle med hjem til Davids køkken.


OPSKRIFT:
Andebryst med figensauce
1 Andebryst olie til stegning
2 figner
50 gr. sukker
2 dl hvidvin
½ dl Balsamico
2 spsk. figenmarmelade
50 gr. smør
200 gr. broccoli
50 gr. smør
Skræl fra en økologisk citron
100 gr. knoldselleri
Radise spirer eller andet pynte grønt

Skær evt. sener af andebrystet og snit overfladen af skindet. Steg brystet gylden på en pande med lidt olie, start med skindsiden nedad.
Tilsæt salt og peber og steg færdig i ca. 12-15 min i ovn på 200 gr.

Gem stegepanden med andefedtet. Kom sukker på panden med fedtet fra andebrystet. Under omrøring suger det sukkeret til sig og laver en karamel. Kom de halverede figner på og lad det simre kort på mellemvarme. Når de er vendt godt i karamellen tages de fra.
Når andebrystet er taget ud af ovnen, lægges de karamelliserede figner op i fadet.

På panden med karamel hældes nu balsamico over under omrøring, derefter hvidvin. Under omrøring på den varme pande, reduceres væsken og karamellen opløses.

Rør figenmarmelade ud i saucen, tilsæt smør og rør godt.
Skær ydersiden af knoldsellerien, og skær det derefter i meget fine tern.
Skær skrællen af ¼ citron og snit det meget fint.
Steg broccoli i små buketter af på en pande, tilsæt smør og citron skal.

Anret brocollien kom et halvt andebryst ved. Pynt med de halve figener, hæld saucen rundt om. Pynt med de små selleri tern og radisespirer eller andet grønt.

I programserien 'Mad med Mads og David' er Mads Gudiksen på besøg hos landmænd og fiskere, på slagterier, i bryggerier, væksthuse, skove og alle de andre steder her i regionen, hvor man kan finde gode fødevarer.
De råvarer, som Mads finder, skal kokken David Jensin derefter bruge i sit køkken, hvor han skaber spændende retter, mens Mads hjælper til...

Mad med Mads og David sendes hver fredag kl. 19.50 på TV ØST

Følg Mads og David på facebook

Køb evt. kogebogen med Mads og David

Afsnit

Alle serier A - Å