Serie
Mad med Mads og David

Mad med Mads og David - Andebryst og gulerødder



OPSKRIFT:
ANDEBRYST & GULERØDDER


2 andebryster
6 alm. gulerødder
5 hvide ( eller gule ) gulerødder
3 røde gulerødder
3 scalotteløg
½ dl. honning
1 dl. fløde
1 spsk. soja
2 tsk. eddike
olie til stegning
salt og peber
frisk timian

Skær top og bund af alle gulerødderne og skræl dem.
Skær de almindelige gulerødder ud i små tern.
Skræl løgene og snit dem i små tern.
Steg de hakkede gulerødder og løg stille af på panden i lidt olie. Det må ikke få farve. Tilsæt så fløden, lad det simre. smag til med salt og peber. Hak frisk timian og drys over.

Skær evt. overskydende fedt og sener af andebrysterne og brun dem af på en pande, med skindsiden nedad. Sæt dem i ovnen på 195 grader varmluft og lad dem stege færdige i cirka 15 min. Lad brysterne hvile i ca. 10 min. før de skæres ud. Det overskydende andefedt fra fadet hældes i stuvningen af gulerødder, løg og fløde.


Skær nu de hvid (eller gule) gulerødder ud i 5 cm lange stave. Steg dem af på panden i andefedtet, tilsæt honning og lidt soja. Lad det simre, så mørt, men stadig med lidt bid i.

De røde gulerødder, drejes ud i spiraler (eller rives på groft rivejern)det bliver. Vend lidt eddike i.

Læg de honningglaserede gulerødder nederst, kom andebryst skåret i skiver ovenpå. Stuvningen rundt om og pynt med gulerods spiralerne på toppen.
20/10/2017

Kokken David Jensin laver nem, inspirerende mad mens køkkenskriveren Mads Gudiksen står i vejen. Udgangspunktet er råvarer Mads har hentet i lokalområdet og resultatet er ”mumsfilibaba”, som fotografen Mika plejer at sige.