Serie Mad med Mads og David

28:02

Dette afsnit

Mad med Mads og David - Æbletærte og æblesuppe

24/03/2017

Mads besøger Langholm frugt nord for Vordingborg og får flere måneder gamle helt friske æbler med til David. Det kommer der en æbletærte ud af, som serveres med æblesuppe baseret på most fra Langholm Frugt.


Æbletærte og æblesuppe

Bund:
175 gr. mel
100 gr. sukker
125 gr. smør
1 tsk. vanillesukker
1 æggeblomme
100 gr. marcipan

Fyld:
2 æg
1,5 dl. fløde
100 gr. marcipan
2-3 æbler (efter størrelse)

Varm æblesuppe:
1 æble
sirup eller rom
4 dl. æblemost
2 dl fløde
Frisk citron verbena til pynt

Bunden laves ved at blande mel, smør, sukker, vaniljesukker i en skål. Rør revet marcipan i , revet groft på rivejern og tilsæt til sidst en æggeblomme. Ælt godt og grundigt, så dejen samles. Pres dejen i en springform, hvor bunden er beklædt med bagepapir. Kom dejen op ad kanterne også. Læg både af æbler ned i.

Pisk æggene ud i fløden og riv marcipan ned i. Hæld det over æblerne i kageformen.

Bag i ovnen ved 200 grader i 45-60 min.

Varm æblemosten forsigtigt op i en lille gryde.
Lav små kugler af æble med en lille ske eller et parisienne jern. Marinér dem i sirup eller spiritus efter smag.

Pisk en flødeskum.

Kom flødeskum i bunden af lilles kål, sæt de marinerede æbler på og hæld den varme æblemost over. Pynt med citron verbena.

Server gerne kagen med lidt flødeskum til.

I programserien 'Mad med Mads og David' er Mads Gudiksen på besøg hos landmænd og fiskere, på slagterier, i bryggerier, væksthuse, skove og alle de andre steder her i regionen, hvor man kan finde gode fødevarer.
De råvarer, som Mads finder, skal kokken David Jensin derefter bruge i sit køkken, hvor han skaber spændende retter, mens Mads hjælper til...

Følg Mads og David på facebook

Mad med Mads og David sendes hver fredag 19.55

Afsnit

Alle serier A - Å