Serie
Mad med Mads og David

Kåldolme-rulle


OPSKRIFT: KÅL – KÅL - KÅL


100 gr. grønkål
1 spsk. oliven olie
1-2 tsk. groft salt

5-6 blade palmekål
500 gr. hakket kylling
10 gr. Ingefær
1 fed hvidløg
½ frisk chili
50 gr. pistacie nødder
1 spsk. sennep
0,5 dl. fløde
Lidt frisk rosmarin

200 gr. rosenkål
Olie til stegning
2 spsk. soja
Salt og peber
1,5 dl. fløde

Pil bladene af grønkålen og riv bladene i små stykker. Skyl grundigt.
Vend kålen i olie og salt. Kom det på en bageplade og rist i ovnen på 180 gr. i ca. 10 min.

Skær det seje midterstykke ud af palmekålen, så du kun har de grønne bløde blade tilbage. Sæt en gryde vand over at koge. Kom bladene i det kogene vand et kort øjeblik og tag dem op og køl ned med koldt vand. Tør bladene på et rent viskestykke, så de ikke indeholder for meget vand.

Hak ingefær, chili og hvidløg fint. Hak ligeledes pistacienødderne fint.
Tag bladene af rosmarinen og hak fint.
Rør det hele op i kyllingefarsen. Tilsæt et æg, sennep og fløde.

Læg et stykke husholdningsfilm på bordet og kom palmekålen fladt, men samlet ud på, i et rektangulært stykke. Læg farsen ud på kålen og saml filmen rundt om til en aflang pølse. Pak ”pølsen” ind i stanniol, læg den i ildfast fad med vand og bag den i ovnen i ca. 30 min. på 180 gr.
Når ”pølsen ” er fast og gennembagt kan den skæres ud i skiver til anretningen.

Skær rosenkålen ud i kvarte stykker og steg dem af på en pande i olie. Tilsæt soja, salt og peber. Når sojaen er kogt lidt ind tilsættes flød. Lad kålen simre et par minutter.

Anret rosenkålen på tallerken, med skiver af kyllingepølsen ovenpå.
Pynt med de sprøde grønkål.
24/2/2017

Kokken David Jensin laver nem, inspirerende mad mens køkkenskriveren Mads Gudiksen står i vejen. Udgangspunktet er råvarer Mads har hentet i lokalområdet og resultatet er ”mumsfilibaba”, som fotografen Mika plejer at sige.