Regeringen vil lade Lolland slippe for at opbevare atomaffald

Regeringen foreslår at opbevare radioaktivt affald ved Risø i op mod 50 år. Dermed slipper Lolland sandsynligvis for at få atomaffaldet ned til dem.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

De har været helt klare i spyttet på Lolland: De har ikke lyst til at opbevare atomaffald fra en nedlagt forsøgsreaktor på sydhavsøen.

Og det slipper de sandsynligvis også for nu.

Regeringen har nemlig foreslået, at de vil opbevare det radioaktive affald i Risø ved Roskilde de næste 30-50 år, mens der bliver arbejdet på at finde en mere langsigtet løsning.

quote Vi skylder fremtidige generationer, at vi ikke haster noget igennem, men bruger den tid, der skal til, for at nå frem til en sikker, langsigtet løsning

Søren Pind (V), forskningsminister

Det skriver Uddannelses- og Forskningsministeriet i en pressemeddelse. 

- Det her er en sag, der kalder på omhu og grundighed. Vi skylder fremtidige generationer, at vi ikke haster noget igennem, men bruger den tid, der skal til, for at nå frem til en sikker, langsigtet løsning, siger forskningsminister Søren Pind (V) i meddelelsen.

Lokaliteter ikke længere aktuelle

akwnein.jpg
Læs også
Lolland kæmper mod atomaffald: Nu inddrages Søren Pind i kampen
akwnein.jpg
Læs også
Lolland kæmper mod atomaffald: Nu inddrages Søren Pind i kampen

Regeringen mener nemlig, at et dybtliggende slutdepot i 500 meters dybde er det mest sikre, og her skal der helt nye geologiske boringer til for at finde den rette placering. Der er nemlig endnu ikke udført grundige nok undersøgelser.

- Der skal helt nye undersøgelser til, når der skal findes mulige steder til et dybtliggende slutdepot, så de lokaliteter, som de hidtidige undersøgelser peger på, er ikke længere aktuelle, siger Søren Pind og tilføjer:

- En forlænget opbevaringsperiode giver tid til, at vi kan have en grundig politisk proces med inddragelse af kommuner og øvrige interessenter.

quote Der skal helt nye undersøgelser til, når der skal findes mulige steder til et dybtliggende slutdepot, så de lokaliteter, som de hidtidige undersøgelser peger på, er ikke længere aktuelle

Søren Pind (V), forskningsminister

Lolland Kommune var sammen med Bornholm, Kerteminde, Skive og Struer Kommuner i spil som opbevaringssted for Risøs atomaffald.

Regeringen foreslår samtidig, at faciliteterne på Risø bliver opgraderes bygnings- og sikkerhedsmæssigt og flyttes højere op i terrænet. Det skal sikre, at det radioaktive affald bliver opbevaret sikkerhedsmæssigt forsvarligt i de 30 til 50 år, som det indtil videre skal blive i Risø-

Forslaget fra regeringen skal nu drøftes blandt Folketingets partier.

Det foreslår regeringen

  • Lagrene på Risø opgraderes og flyttes op i terræn, så det bygnings- og sikkerhedsmæssigt er forsvarligt at forlænge opbevaringen af det danske atomaffald i Risø i op til yderligere 30-50 år.
  • Det undersøges fortsat, om der måtte vise sig mulighed for eksport af det særlige affald til andre lande.
  • Der iværksættes nu tekniske undersøgelser for at fastslå mulige fremtidige lokationer for dybtliggende geologisk slutdepot, da det eksisterende datagrundlag og de hidtidige undersøgelser ikke gør det muligt at konkludere, hvor et dybtliggende depot kan placeres.
  • Det forberedes, at atomaffaldet herefter deponeres i et dybtliggende geologisk slutdepot. I det mellemliggende tidsrum tilrettelægges en grundig politisk proces med inddragelse af kommuner og øvrige interessenter i forbindelse med forberedelsen af dybtliggende slutdepot.

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet

Nyhedsoverblik