Ved halv seks-tiden søndag morgen blev politiet kaldt ud til Kongeleddet i Rødbyhavn, hvor et festligt lag med alkohol involveret havde udviklet sig.
En 27-årig mand fra Rødbyhavn og en 24-årig fra København kom op at toppes, og den 27-årige havde trukket en kniv og stukket den 24-årige.
- Han stikker ham nogle gange, bl.a. i halsregionen, fortæller vagtchefen i Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi, Anders Mikkelsen.
Den 24-årige blev kørt til behandling Køge Sygehus og er uden for livsfare.