Vi glemmer at passe på ryggen

Selvom mange seere i Lev Livet-Panelet døjer med ryggen, så glemmer vi alligevel at gøre noget for at skåne den.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den værker når vi sidder, og gør ondt når vi rejser os.

For rigtig mange seere af Lev Livet er ryggen et problem. Hver tredje har problemer med ryggen mindst hver uge – og af dem har hver tredje hver eneste dag smerter på grund af ryggen.

Det viser en undersøgelse blandt Lev Livets seere i Lev Livet-panelet.

Mens 37 procent døjer med ryggen, så svarer 38 procent, at de bruger mange kræfter på at passe på den.

Der er dog ingen sammenhæng mellem rygsmerter og det faktum, at man passer godt på sin ryg, afslører et grundigt kig på de underliggende tal.

Faktisk så siger 6,2 procent af dem, der har smerter i ryggen hver dag, at de ikke passer på, fordi de ikke har behov for det – og yderligere 37,4 procent siger, at de ofte glemmer at passe på deres ryg.

Der er dog en stor gruppe, der forsøger at skåne ryggen – rygproblemer eller ej. Helt op til hver tredje af dem, der slet ikke har bøvl med ryggen, siger, at de gør rigtig meget for at undgå at få det.

Du kan også være med i Lev Livet-Panelet. Klik her og læs mere


Nyhedsoverblik