Det vi har sammen

Vi er Danmarks mest usunde

Foto: TV ØST

Indbyggerne i Region Sjælland slår dansk rekord i elendigt helbred. Se her, hvor skidt det står til.

Termometeret kommer helt op i det røde felt, når man forsøger at tage temperaturen på sundheden blandt borgerne i Region Sjælland.

Vi er nemlig Danmarks mest usunde region. Det viser en stor landsdækkende undersøgelse af folkesundheden, der er foretaget med støtte fra Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Hele 34.000 borgere her fra regionen har deltaget i undersøgelsen.

Især fedme, rygning og et alt for stort forbrug af øl, vin og spiritus placerer region Sjælland i top over de regioner i Danmark, der har størst problemer med folkesundheden, viser undersøgelsen.

- Det er desværre ikke overraskende. Vi har længe vidst, at der er et problem, siger Britta Ortiz, der er lægefaglig konsulent hos Region Sjælland, til Lev Livet på TV2 Øst.

Hver anden mand og hver tredje kvinde er overvægtige i regionen. Hver fjerde ryger, og to ud af tre ville helst selv dyrke mere motion.

- Problemerne med folkesundheden er størst i udkantsområderne i den vestlige og sydlige del af vores region. Her kan høj arbejdsløshed og et lavt uddannelsesniveau være med til at forklare problemerne, siger Britta Ortiz.

Samtidig viser undersøgelsen, at rigtig mange indbyggere har ondt i livet - og lider af psykiske problemer, psykiske sygdomme - eller har kroniske lidelser som fysiske smerter og migræne.

Har du også problemer med sundheden -eller brug for et godt råd - så lad Lev Livet og vores eksperter hjælpe dig, på helt dine egne vilkår. Du kan skrive til os ved at klikke på dette link.

 

Fakta om Region Sjælland

64,4% vil gerne dyrke mere motion
53,3% vil gerne spise mere sundt
13,5% spiser decideret usundt
12,4% føler sig nervøse eller stressede
5,6% føler sig meget alene - selv om de ikke ønsker det
4,6% har ingen at tale med, når de har problemer eller har brug for støtte

Kilde: Region Sjælland, Sundhedsprofil 2010.

Denne artikel er skrevet af Lev Livet-redaktionen på TV2 ØST.

Lev Livet er et sundhedsmagasin, der fra februar 2012 sendes på TV2 ØST. Du kan finde mange flere sundhedsnyheder og se vores tv-programmer på adressen www.tv2east.dk/lev-livet/

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App