Det vi har sammen

Vi løber ikke engang efter bussen

Foto: TV ØST

Mere end hver anden i Lev Livet-panelet benytter aldrig motionsformen løb. Vandring er derimod populært.

Hvis vi skal dyrke motion, så skal vi i hvert fald ikke ud at løbe!

Det er beskeden fra mere end hver anden deltager i en af de undersøgelser, som vi løbende gennemfører i vores seer-panel, Lev Livet-panelet.

Da undersøgelsen blev gennemført midt i februar, så erklærede lige knap 45 procent af deltagerne i undersøgelsen, at de aldrig løber – og ti procent sagde, de kun løber, hvis det ikke kan undgås.

Som modsætning, så svarede hver femte i undersøgelsen, at de – trods snevejret i februar – løber flere gange om ugen.

På spørgsmålet om, hvilke motionsformer, der egentlig er inde i varmen, så er vandring den helt store topscorer. Mere end 90 procent er positive overfor motionsformen – mens lidt mere end fem procent er negativt indstillede.

Blandt de middel-populære motionsformer i panelet finder man sportsgrene som løb, cykling og i nogen grad gymnastik og træning i motionscenter.

Helt yt er derimod de kollektive sportsformer som håndbold og fodbold. Her erklærer lige under 90 procent direkte, at de slet ikke er interesseret i sportsgrenen.

Alle seere, der følger Lev Livet og bruger internettet, inviteres til at være en del af sundhedspanelet. Her modtager man omtrent hver uge en ny undersøgelse, der som regel vil blive brugt i et fremtidigt tv-program.

Samtidig deltager deltagerne i en konkurrence.

Du kan læse mere om Lev Livet-panelet  - og selv tilmelde dig - her.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App