Sygeplejersker: Regionen tvinger os til tavshed

Det er Dansk Sygeplejeråd, der ifølge P4 Sjælland overvejer at melde regionsrådsformand Steen Bach Nielsen (Soc.dem.) til Ombudsmanden for knægtelse af ytringsfriheden.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Sagen udspringer af den dødelighedsstatistik, der i sidste uge viste, at sygehuset i Nykøbing Falster har Danmarks-rekord i antallet af uventede dødsfald.

I den forbindelse fortalte sygeplejerskernes repræsentant i medierne om en meget dårlig normering. Steen Bach Nielsen tog afstand fra udtalelserne og opfordrede på forsiden af Lolland-Falster Folketidende de ansatte til at få dødelighedstallene ned i stedet for at diskutere dem i pressen.

Ifølge P4 Sjælland betegner Dansk Sygeplejeråd situationen som meget alvorlig. - Med mindre Steen Bach Nielsen (Soc.dem.) trækker sin udtalelse tilbage og kommer med en skriftlig undskylding, starter vi sagen op som en ombudsmandssag. Den har stor principiel betydning for alle sygeplejersker i regionen. Jeg er overbevist om, at de oplevelser, sygeplejerskerne gør sig i hverdagen, indeholder vigtig viden, der kan belyse årsagerne til den alt for høje dødelighed på Nykøbing Falster Sygehus, siger sygeplejerskernes kredsformand Helle Dirksen til radioen.

 


Nyhedsoverblik