Læger ville ikke hjælpe dødssyg kvinde

Læger i Glumsø nægtede at hjælpe 71-årig kvinde med en kraftig allergisk reaktion. De havde for travlt, var forklaringen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Da en 71-kursusdeltager på et PC-kursus i Glumsø den 7. februar pludselig fik det meget dårligt, ringede kursuslederen resolut til det lokale lægehus 140 meter væk, og bad om hjælp.

Men lægerne på det lokale lægehus afviste at komme til hjælp – vi har alt for travlt, lød forklaringen ifølge kursusleder Doris Christensen. Det skriver Sjællandske.

Lægehuset henviste hende i stedet til at ringe 112 – og de sendte da også en ambulance, der straks kørte den 71-årige kvinde på sygehuset. Her blev det konstateret, at kvinden havde fået en kraftig allergisk reaktion på noget ny medicin.

- Jeg er forbavset. Jeg var sikker på, at lægeløftet var ensbetydende med, at en læge skal hjælpe, når der er brug for det. Vi kunne jo ikke vide, hvad der var galt med kursisten, men vi vidste, at det var alvorligt, siger Doris Christiansen til avisen.

De fleste ville nok mene, at en praktiserende læge er bedre end ingen læge overfor en patient, der viser tegn på pludselig opstået alvorlig sygdom. Men hos Glumsø Lægehus afviser man, at men har begået en fejl.

- Vi kan ikke bare forlade vores arbejde i lægehuset og rende rundt i byen, når venteværelset er fyldt med patienter, som venter på at blive behandlet. Vi har fulgt standardproceduren, siger læge Hans Jürgensen til Sjællandske.


Nyhedsoverblik