Vennerne glemmes
Vi skal leve sundt. Men vi skal også have det godt socialt – og det glemmer sundhedsmyndighederne i de officielle anbefalinger til de ældres sundhed.
Det er meldingen fra kultursociolog Christine E. Swane, der er direktør for Ensomme gamles værn.
Sundhedsmyndighederne sammenfatter de gode råd i KRAM - Kost, Rygning, Alkohol og Motion. Men selvom fokus på netop de områder kan betyde en længere levealder for de ældre, så glemmer de helt værdien af et socialt liv, mener kultursociologen.
- Det, at nogen betyder noget for dig, og du betyder noget for andre, er afgørende for livskvalitet og for livslængde. Er vi ensomme, så dør vi tidligere, siger Christine E. Swane.
KRAMS kan være løsningen
Konkret så mener hun, at myndighederne i stedet burde arbejde med KRAMS-reglerne. Tilføjelsen til KRAM står for det sociale liv.
Eksperter vurderer, at mellem 1500 og 2000 ældre hvert år dør med ensomhed som en afgørende faktor herhjemme. Og det er nedbrydende for ens selvtillid, hvis man ikke ser andre, siger Christine E. Swane.
- Ensomhed kan i sig selv være invaliderende. Og tallene taler jo for sig selv. Flere end 150 ældre vælger hvert år selv at gøre en ende på deres liv.
Stor forskel på ensomme ældre
Hun dog ikke, at man kan se ensomme ældre som en homogen gruppe.
- Ensomhed kommer i grader. Der er nogen, der kun oplever det en gang imellem. Og så er der andre, der er fanget af ensomheden. Den kan blive lammende, hvis man f.eks. mister sin partner gennem mange år – eller hvis man ikke kan se eller høre, og dermed får langt svære ved at begå sig socialt.
Christine E. Swane mener samtidig, at ensomhed er selvforstærkende.
- Mange frygter, at de sociale kompetencer forsvinder, når der kan være uger imellem at man omgås andre mennesker. Og samtidig så forstærkes ensomheden og tristheden, når man kommer ud blandt andre, der tilsyneladende hygger sig sammen. Så føler man sig jo udenfor og endnu mere alene. Og det kræver arbejde at komme ud af sådan en social spiral, siger hun.