Hvad blev der fundet på TV2 ØST

Under optagelserne til Lev Livets program om smitte blev der taget en række bakterie-prøver. Se her, hvad der blev fundet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Når mange mennesker arbejder tæt sammen, så plejer det at give masser af levesteder til bakterier, der potentielt kan gøre mennesker syge.

Lev Livet i denne uge handler om smitte – og blandt andet om, hvordan du kan beskytte dig mod smitsomme sygdomme.

I den forbindelse tog hygiejnesygeplejerske Judit Marta Christensen fra Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, MRSA-enheden, en række bakterieprøver rundt omkring på TV2 ØSTs redaktion.

Blandt andet tog hun prøver fra en computers tastatur, fra en telefon, fra den fælles te-kande i køkkenet og fra dørhåndtaget på WC’et.

Heldigvis for de ansatte på tv-stationen – men skidt for det pædagogiske eksempel – så var alle prøverne fra tv-stationen fri for sygdomsfremkaldende bakterier.

- Vi kunne have forventet at finde blandt andet colibakterier på toiletområdet , og stafylokokker og colibakterier på de øvrige undersøgelsessteder. Men prøverne blev taget meget tidligt på dagen, og kun kort efter at der var blevet gjort rent. Det var nok derfor, at vi ikke fandt noget, siger Judit Marta Christensen efter prøverne er blevet analyseret.

Du kan se Lev Livet på TV2 ØST søndag klokken 18.03 – eller på tirsdag fra 19.50.

Se programmet om smitte herunder.

 


Nyhedsoverblik