Forældre glemmer at tumle med deres børn

Selvom de gerne vil, så glemmer mange forældre at lege fysiske lege med deres børn, viser ny undersøgelse.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Spiller vi bold, løber om kap, tumler og leger vilde lege med vores børn, så giver vi dem en god start på livet.

Men de færreste forældre tumle-leger med deres børn.

Det viser den seneste undersøgelse i Lev Livets seer-panel, Lev Livet Panelet.

Kun hver femte af børneforældrene med mindre børn leger rent faktisk fysiske lege med børnene hver dag. Hver tiende sagde i undersøgelsen, at der kan gå uger imellem.

Samtidig så viser undersøgelsen, at børnene sidder stille i gennemsnit i tre til fire timer om dagen. Langt flest er dog aktive det meste af tiden, viser undersøgelsen, der ikke er aldersgradueret.

Alle seere, der følger Lev Livet og bruger internettet, inviteres til at være en del af sundhedspanelet. Her modtager man omtrent hver uge en ny undersøgelse, der som regel vil blive brugt i et fremtidigt tv-program.

Samtidig deltager deltagerne i en konkurrence.

Du kan læse mere om Lev Livet-panelet  - og selv tilmelde dig - her.

 


Nyhedsoverblik