Tog kvælertag på syngende piger i bus

En kvinde blev så irriteret over to syngende piger i en bus mod Kalundborg, at hun tog kvælertag på den ene. Politiet hører gerne fra vidner.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det kan godt være irriterende, hvis nogen synger og ikke helt kan ramme tonerne rent.

Men onsdag eftermiddag blev en kvindelig passager i bus 551 mod Kalundborg mere end almindeligt sur over to pigers sang i bussen.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.

Forsvandt inden politiet nåede frem

Kvinden kom op at diskutere med de to unge piger på 16 og 17 år, og på et tidspunkt tog hun fat om halsen på den 17-årige. Pigen havde efterfølgende mærker på halsen, og hun blev efterfølgende undersøgt på skadestuen i Holbæk.

Kvinden forsvandt, inden politiet nåede frem, og derfor hører politiet gerne fra vidner, der enten var til stede i bussen, som har set hende i Kalundborg, eller som ved, hvem hun er.

Politiet kan kontaktes på 1-1-4.

Kvinden beskrives som:

  • Dansk af udseende
  • 20-25 år gammel
  • Kraftig af bygning
  • Har langt, rødt hår
  • Iført en halvlang mærkerød jakke og sorte bukser

Nyhedsoverblik