Verdensberømt kunstner får opgave i Stubbekøbing

De gamle siloer og lagerbygninger i Stubbekøbing skal omdannes til et internationalt trækplaster for kunst, kultur, arkitektur og gastronomi.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Knuste ruder, graffiti på væggene, smadrede døre og gamle kornsiloer, der efter planen skulle sprænges væk.

quote Det er et fantastik spændende projekt, som har potentiale til at løfte hele Guldborgsund Kommune til en helt anden liga på kulturområdet

Ole K. Larsen (V), formand for Landdistrikter, Kultur og Fritidsudvalget i Guldborgsund Kommune

Havnen i Stubbekøbing vækker minder om en driftig æra for byen på det nordlige Falster ved Grønsund. Gennem flere år har det store erhvervsområde dog stået øde hen og skæmmet i bybilledet.

Men det kan snart være fortid.

Lejekontrakten for siloen og de omkringliggende bygninger ventes at blive underskrevet inden for de kommende uger.
Lejekontrakten for siloen og de omkringliggende bygninger ventes at blive underskrevet inden for de kommende uger. Foto: Christina Birch

For inden længe skal området efter planerne omdannes til et kulturelt trækplaster med især internationale kunstudstillinger, der kan skabe lokale arbejdspladser og tilflytning.

Hovedattraktionen ventes at blive et udvendigt kunstværk på siloerne, der ligesom Skovtårnet ved Rønnede skal føre gæsterne op til en udsigtspost på toppen.

Her kan man se de første skitser til udsigtstårnet, der skal bygges på ydersiden af siloen. Turen til toppen kommer til at ske enten via en udvendig trappe eller indvendig trappe.
Her kan man se de første skitser til udsigtstårnet, der skal bygges på ydersiden af siloen. Turen til toppen kommer til at ske enten via en udvendig trappe eller indvendig trappe. Foto: Søren Knudsen

Og hvem skal så lave kunstværket?

Det skal den internationalt anerkendte kunstner Danh Vo, der kom til Danmark som vietnamesisk bådflygtning og sidenhen har udstillet på blandt andet Guggenheim i New York, Stedelijk Museum i Amsterdam og Statens Museum for Kunst i København.

Løfter sløret for Danh Vos fremtid

Det er planerne for projektet i Stubbekøbing, hvor Vibe Worning er projektleder.

- Drømmen for mig er at sætte Stubbekøbing på landkortet, siger hun og fortsætter:

- Vi vil bevare siloen og de andre bygninger, fordi de er et vartegn for byen. Så i stedet for altid at rive ned og bygge havnefrontsboliger som i mange andre byer har vi en bygningsmasse, som har mange kvadratmeter og ekstrem meget karakter.

Tidsplanen for udviklingen af projektet strækker sig over de kommende tre år, hvor en af de første større synlige opgaver bliver en oprydning på området.
Tidsplanen for udviklingen af projektet strækker sig over de kommende tre år, hvor en af de første større synlige opgaver bliver en oprydning på området. Foto: Christina Birch

Helt konkret vil projektgruppen etablere en erhvervsdrivende fond, som skal overtage DLG's gamle kornsiloer samt to haller og magasinbygningen på selve havnen og udvikle hele området.

Læs også
Meldte graffitikunstner til politiet - nu vil kommunen samarbejde med ham
Læs også
Meldte graffitikunstner til politiet - nu vil kommunen samarbejde med ham

Tilsammen er der en bygningsmasse på 3.172 kvadratmeter, som skal give plads til kunst, musik, film, gastronomi, arkitektur, liberale erhverv og håndværkere med et internationalt snit.

Den højeste silo på havnen er 56 meter høj, og det er planen, at den skal omdannes til en af Danmarks højeste udsigtsposter.
Den højeste silo på havnen er 56 meter høj, og det er planen, at den skal omdannes til en af Danmarks højeste udsigtsposter. Foto: Christina Birch

- Vi vil tænke alternativt og hæve niveauet for, hvad der er i Stubbekøbing, og vi er særligt interesseret i at skabe en form for laboratorium og mikroklima, hvor det lokale erhvervsliv, de lokale og turisterne kan møde alt det her og skabe en masse synergier, siger Vibe Worning.

- Det skal både tiltrække folk fra København og internationalt, men i særdeleshed skal det skabe liv i Stubbekøbing, tilføjer hun.

​Den dansk-vietnamesiske kunstner Danh Vo er verdensberømt for sine værker. Se eller gense indslaget, hvor TV2 ØST besøgte ham på Falster.

Ifølge Vibe Worning træder Danh Vo efter planen ind i bestyrelsen for den erhvervsdrivende fond, hvor han blandt andet vil bidrage med sin egen kunst og skabe nye værker til stedet.

Og han er lidt af et scoop. 

For ud over at have udstillet på et væld af kendte museer døbte Dagbladet Information ham i 2009 til en af kunstscenens mest intense stjerneskud, og den britiske avis The Observer har nævnt ham som en af de 51 kunstnere, der ændrede kunstverden i 2018.

Læs også
Afdød kunstner får udstillet særligt værk ved kulturfestival
Læs også
Afdød kunstner får udstillet særligt værk ved kulturfestival

Men hvordan er det lykkedes at få en verdensberømt kunster, som har udstillet i store dele af verden og boet i blandt andet Mexico City og Berlin med ombord i projektet på Falster?

Svaret er simpelt.

Fra toppen af siloen er der en udsigt 360 grader rundt, og det kan ifølge Vibe Worning blive en attraktion på linje med Skovtårnet, der har cirka 250.0000 gæster om året.
Fra toppen af siloen er der en udsigt 360 grader rundt, og det kan ifølge Vibe Worning blive en attraktion på linje med Skovtårnet, der har cirka 250.0000 gæster om året. Foto: Christina Birch

For mellem de mange arbejdsrejser rundt omkring på kloden slapper Danh Vo af i en gammel herskabsvilla, som han købte i 2018 ved Ore Strand øst for Stubbekøbing og bruger som feriebolig.

Læs også
BonBon-dyr var et lyspunkt i en svær barndom - nu udstiller kunstner dem
Læs også
BonBon-dyr var et lyspunkt i en svær barndom - nu udstiller kunstner dem

Her er han med tiden blevet en del af lokalsamfundet og nu gået ind i projektet.

- Danh Vo er meget dedikeret og interesseret i at slå sig ned på Falster for at bruge resten af sit arbejdsliv der, og meget af den tid vil han kanalisere ind i det her projekt, siger Vibe Worning.

Kan tiltrække kunst fra de største museer

Ole K. Larsen (V), formand for Landdistrikter, Kultur og Fritidsudvalget i Guldborgsund Kommune, betegner det som et unikt projekt.

quote Selve perspektivet er smukt og spændende, men spørgsmålet er, om fundamentet med den gamle silo er godt nok?

Anders Bondo, formand for Liv i Stubbekøbing

- Det er et fantastik spændende projekt, som har potentiale til at løfte hele Guldborgsund Kommune til en helt anden liga på kulturområdet, siger han.

- Og når jeg ser på personerne bag, gør det mig tryg, og det har potentiale til at lykkes. Det er nogle meget, meget driftige folk og ikke mindst en kunstner i verdensklasse, som har projekter med at tiltrække noget af det kunst, som bliver udstillet på nogle af de største kunstmuseer overhovedet, tilføjer Ole K. Larsen.

Hvem skal med i bestyrelsen?

Bestyrelsen i den erhvervsdrivende fond med tilnavnet Projekt 4850 forventes at rumme:

  • Danh Vo, internationalt anerkendt kunstner.

  • Sara Lysgaard, kunstsamler og direktør i Lysgaard Holding.

  • Christa Rewers, marketing director hos Sticks'n'Sushi.

  • Carsten Rahbek, zoolog og professor i makroøkologi på Københavns Universitet.

  • Astrid Haug, selvstændig rådgiver og ekspert i sociale medier.

  • Pelle Øby Andersen direktør i den gastronomiske organisation Food.

Guldborgsund Kommune støtter ikke projektet økonomisk.

Til genglæd giver kommunen ifølge Ole K. Larsen en politisk moralsk opbakning og vil eventuelt gennemgå lokalplanen, så drømmene på havneområdet bliver lettere at realisere.

- Vi må kigge på det hen ad vejen og se, om det bliver nødvendigt, siger Ole K. Larsen i forhold til at yde direkte støtte til projektet.

Drømmer om at blive Danmarks kunstmekka

Formanden for Liv i Stubbekøbing, der er en paraplyorganisation for egnens foreninger, ser store muligheder for byen med projektet, selvom det har skabt en smule mistænksomhed blandt indbyggerne.

Læs også
Verdensberømt kunstner rykker til Falster - kom til Danmark som bådflygtning
Læs også
Verdensberømt kunstner rykker til Falster - kom til Danmark som bådflygtning

- Det er spændende, men der er mange delte meninger om det. Nogen synes, det er for stor en mundfuld, fordi siloen skulle rives ned. Så der er et kæmpe vedligeholdelsesarbejde, siger formand Anders Bondo og tilføjer:

- Selve perspektivet er smukt og spændende, men spørgsmålet er, om fundamentet med den gamle silo er godt nok?

Folkene bag projektet har flere gange afholdt informationsmøder, hvor hundredvis er dukket op for at høre om planerne på havnen.
Folkene bag projektet har flere gange afholdt informationsmøder, hvor hundredvis er dukket op for at høre om planerne på havnen. Foto: Søren Knudsen

Men hvis projektet lykkes og realiserer den opmærksomhed, der er lagt op til, kan det ifølge Anders Bondo ændre meget for Stubbekøbing og gøre havnebyen til en særlig turistattraktion, som folk langvejsfra vil besøge.

Læs også
Historisk fyrmesterbolig på ø midt i Storebælt sat til salg
Læs også
Historisk fyrmesterbolig på ø midt i Storebælt sat til salg

- Det kan også være, at flere kunstforeninger blomstrer op i Stubbekøbing, hvor der lever mange kunstnere i det skjulte. Og det kunne være spændende, hvis sådan et kunstmekka pludselig gjorde, at genbrugsbutikkerne blev til kunstbutikker, siger han.

Guldborgsund Kommune støtter projektet, men yder ikke driftsstøtte. Den planlagte erhvervsdrivende fond skal selv gennem støtte fra andre fonde samt indtægter fra aktiviteter finansiere hele projektet.
Guldborgsund Kommune støtter projektet, men yder ikke driftsstøtte. Den planlagte erhvervsdrivende fond skal selv gennem støtte fra andre fonde samt indtægter fra aktiviteter finansiere hele projektet. Foto: Christina Birch

Birgitte Mammen, formand for Stubbekøbing Handelsstandsforening og ejer af Butik Sally, hilser ligeledes projektet velkommen.

- Jeg glæder mig over projektet og ser frem til, der kommer gang i det. Så må vi se, om vingerne kan bære det, for det kan være svært at skabe liv i herude. Men jeg håber det bedste for dem, siger hun.

Læs også
Overtagelse af mejeri med leverancer til Michelin-restauranter går i vasken
Læs også
Overtagelse af mejeri med leverancer til Michelin-restauranter går i vasken

Lejekontrakten for siloen og de omkringliggende bygninger ventes at blive underskrevet inden for de kommende uger.

Tidsplanen for udviklingen af projektet strækker sig over de kommende tre år, hvor en af de første større synlige opgaver bliver en oprydning på området.


Nyhedsoverblik