- Vi tror på det her nu. Vi er sikre på, at der vil være en god udvikling fremadrettet, som vil give Andreas en god fremtid.
Sådan lyder det fra Maria Hansen, der er plejemor til 12-årige Andreas, i en pressemeddelelse.
12-årige Andreas får nemlig lov til at blive boende hos sine plejeforældre i Sakskøbing, selvom Guldborgsund Kommune tidligere truede med at fjerne ham og anbringe ham på en institution.
I Guldborgsund Kommune glæder Lis Hamburger, centerchef for Familie og Forebyggelse, sig over, at man har fået en aftale på plads.
- Det er rigtigt godt, at vi nu har fået en aftale på plads, og at der samtidig er et fælles ønske om et tæt og godt samarbejde fremadrettet. Det er meget vigtigt, siger hun i samme pressemeddelelse.
Men selvom det hele endte lykkeligt, så er formanden for Plejefamiliernes Landsforening, Thomas Vorre, langt fra imponeret over Guldborgsund Kommunes håndtering af Andreas’ situation.
Det er grebet forkert an. Det er vel det klareste budskab
- Det er grebet forkert an. Det er vel det klareste budskab, siger Thomas Vorre.
- Jeg synes ikke, at en kommune lever op til sit ansvar, når man prøver at trække et barn ud af sin familie efter syv år med politi og alle mulige voksne, som barnet ikke kender.
Fagligheden halter
Det var en tvist mellem Andreas’ plejeforældre, Jacob og Maria Hansen, og Guldborgsund Kommune, der betød, at Andreas skulle flytte væk fra det hus, han i syv år har kaldt sit hjem. I stedet skulle han ifølge kommunen bo på en institution i Næstved. Imod hans vilje.
- Jeg ville bare sådan ønske, at de ville lade mig være i fred. Jeg ville ønske, at de gav op og lod mig bo her.
Sådan lød det fra 12-årige Andreas, da TV ØST fortalte om sagen tirsdag. Tvisten mellem plejefamilien og kommunen udspringer af, at Andreas lider af svær angst og plejeforældrene bad kommunen om hjælp til behandlingen af drengen.
Fagpersoner fra Børnehus Sjælland, som har undersøgt Andreas, mener også, at han skal have behandling. Men Guldborgsund Kommune tilsidesatte dette.
Artiklen fortsætter under billedet.
Thomas Vorre, der selv har hjulpet med forhandlingerne mellem familien og kommunen, og som derfor kender sagen indgående, mener ikke, at fagligheden har været i top i sagsbehandlingen.
- Det kan jo ikke være sådan, at der er nogle, som laver et fagligt stykke arbejde, som betragtes som specialister, psykologer og så videre, at det bliver skudt til hjørne, fordi der måske er en, der ikke kender barnet, som udtaler sig. Det er jo ikke faglighed, siger han.
En klassisk situation
Guldborgsund Kommune vil desuden have plejeforældrene til at gå ned i løn. Forhandlingerne står på i flere måneder, indtil kommunen konkluderer, at familien selv har opsagt sig, og derfor beslutter, at Andreas skal flyttes.
Og det er en klassisk situation, lyder det fra Thomas Vorre.
- Hvis man bliver uenig, så kan kommunen hævde, når I er uenige, så er I opsagt. I har opsagt jer selv. Og hele den problemstilling gør, at barnet ikke bliver hørt i den sag. Og det er jo en kæmpe problemstilling, siger han.
Ifølge Thomas Vorre er kommunerne pressede på økonomien, og børnene og deres plejeforældre bliver taget som gidsler, fordi de har følelser i klemme.
- Vores primære opgaver er jo at skabe en tilknytning til det barn, vi har i pleje. Tilknytning er det samme, som vi laver med vores egne børn. Den helt tætte ting. Det spiller jo ikke at skulle forhandle, når man elsker det lille barn, siger Thomas Vorre.
Derfor har kommunen en særlig forpligtelse til at optræde professionelt.
- De bliver nødt til at kigge på barnet hele tiden, tænker jeg, lyder det fra Thomas Vorre.
Men synes du, man har gjort det i Guldborgsund Kommune?
- Nej, ikke nok da. Det synes jeg ikke. Det er helt tydeligt. Når det kommer så langt ud, at barnet nærmest skal hentes af politiet, så tænker jeg, at den er gået for langt, siger Thomas Vorre.