Vinderen er fundet:

Danmarks Fantastiske Fællesskab 2018 er Tune IF


Tak til alle jer, der stemte og bakkede op om Danmarks mest Fantastiske Fællesskaber


Siden foråret har vi sammen med seere og brugere i alle otte TV 2 Regioner sat os for at finde landets mest fantastiske fællesskaber. 1000 vis af fællesskaber meldte sig over hele landet. 80 fællesskaber blev valgt ud. 8 blev stemt til tops - én hos hver TV 2 Region.


Her i vores område blev Idestrup og Omegns Lokalråd fra Falster i første omgang kåret som regionens mest Fantastiske Fællesskab og vandt 50.000 kr. til deres arbejde med at omdanne byens gamle købmandsgård til et fælleshus med blandt andet café, Bed&Breakfast og ungdomsklub.


Lørdag d. 3. november mødte Idestrup og Omegns Lokalråd vinderne fra de øvrige syv TV 2 Regioner landet over til et stort finaleshow på Kulturværftet i Helsingør..

01:44

Bagenkop – Altid i bevægelse - Fan 1

01:41

Forlev Spejdercenter - Fan 2

02:03

Gospelkoret Amazing - Fan 3

01:47

Idestrup og Omegns Lokalråd - Fan 4

01:49

Jels Vikingespil - Fan 5

01:40

Mejrup - Det nære i det store - Fan 6

01:47

Tune IF - Fan 7

01:50

Aalborg Garden - Fan 8



Hvad er fantastiske fællesskaber?



5. marts lancerede TV 2 Regionerne Fantastiske Fællesskaber i samarbejde med Lokale og Anlægsfonden og Tuborgfondet.

Et projekt der hylder alt det danskerne har sammen og gør i fællesskab. Med Fantastiske Fællesskaber vil vi finde frem til den unikke forening eller sammenslutning, der fortjener titlen som Årets Fantastiske Fællesskab og den medfølgende pris på i alt 150.000 kroner. Under ansøgningsperioden i foråret modtog TV 2 Regionerne til sammen mere end 1000 ansøgninger fra alle mulige foreninger og fællesskaber. I hver TV 2 region udvalgte en regionalt nedsat jury 10 fællesskaber.

I alt 80 fællesskaber blev nomineret på landsplan. I løbet af sommeren 2018 er der blevet produceret portrætfilm om alle de 80 fællesskaber. Portrætfilm som skal hjælpe dig med at vælge, hvem du vil stemme på. Filmene kunne ses på tv 2 regionernes hjemmesider, de blev delt på Facebook og vist på tv fra 3. september 2018.

28. september 2018 kunne vi afsløre, hvem der vandt prisen i hver sin landsdel. Vinderne modtog 50.000 kroner og gik samtidig videre til landsfinalen, hvor vinderfællesskabet modtager yderligere 100.000 kroner. Alle i hele landet kan være med til at stemme om, hvem af de otte landsfinalister der skal vinde. Igen vil afstemningen ske på TV 2 regionerne hjemmesider, hvor de otte finalistfilm fra hele landet vil kunne ses.

3. november afholder TV 2 Regionerne i fællesskab med Lokale og Anlægsfonden og Tuborgfondet et nationalt prisoverrækkelsesshow, hvor Årets Fantastiske Fælleskab kåres. Det forgår i Kulturværftet i Helsingør og sendes direkte på alle TV 2 Regionernes kanaler fra kl. 19.45.





I samarbejde med


En stemme koster almindelig sms-takst. Landsfinalen afholdes 3. november og vises live på alle TV 2 regionalstationer.

Produceret af:

Kreditering

Tilrettelægger & fotograf
Teys Schucany

Produktionsassistent
Jasmin Yada

Klipper
Magnus Højlund Nørgaard

Post-tonemester
Lars Rasmussen

Color-Grade
Tobias Bach