9. Gennem ørkenen

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 1,5 kilometer lang kolonne af militære køretøjer slanger sig gennem den afghanske ørken. Nu skal soldaterne ud til Budwan - den lejr der ligger længst ude i ørkenen.

Inden de kører afsted med forsyninger og hele kompagniet, bliver der holdt briefing. Hvem gør hvad i hvilke tilfælde. Men de har prøvet det før. Og selv om de ved, der kan være vejsidebomber undervejs, og selv om de ved, de kan blive beskudt, tager de det helt roligt. Som én siger:

- Hvis jeg skulle være nervøs hver gang ville jeg jo aldrig få sovet.

Turen gennem ørkenen er støvet. Der er simpelt hen sand overalt. En soldat bruger turen til at få hvilet lidt og få lidt mad. De andre hører lidt god musik og holder ellers udkig, som de er blevet trænet til.

Men pludselig kommer der en melding. Der har været en eksplosion længere fremme. Straks er alle i endnu mere opmærksomme og der bliver rettet flere våben i netop den retning.

Lidt efter kommer endnu en melding - alle har det godt. Det var ikke danskere, men vist nogle englændere der var i nærheden.

Endelig når kolonnen Budwan - det er blevet aften og nu skal soldaterne, pakke ud, ordne biler, have lidt mad og så i seng i det de kalder hjem i Afghanistan.


Nyhedsoverblik