Zumba styrker idrætsforeninger

Zumba trækker flere og flere medlemmer til de små idrætsforeninger.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

"Sidste år startede vi et zumba-hold op, og vi blev kimet ned. Der startede 100 nye medlemmer."
Sådan siger formand for Vetterslev Høm Gymnastikforening, Jeanne Wæver til DAGBLADET Ringsted.

 
Zumba er et fitness-program inspireret af latinamerikansk dans, som de seneste år har fået godt fat i de danske kvinder. Nu dukker zumbatrinene nemlig også op i mindre idrætsforeninger, som straks mærker massiv medlemsfremgang, når et hold startes op.

En række idrætsforeninger uden for Ringsted by har noteret sig den udvikling.

- Det er helt vildt, vi har aldrig prøvet noget lignende, siger formanden for Jystrup Idrætsforenings gymnastikafdeling, Erik Thomsen.

- Der kom mellem 40 og 50 medlemmer på én gang, og vi måtte oprette to hold. Vi har nok fået 40 nye medlemmer på grund af det.

I Allindelille Idrætsforening har de to nye zumbahold pustet liv i den lille idrætsforening, der er under hårdt pres på grund af lukningen af den stedlige folkeskole og derved faldende elevtal i lokalområdet.

- 45 har tilmeldt sig, det har overgået vores største forventninger, siger Jens Lynggard, der er formand for gymnastikafdelingen, til DAGBLADET Ringsted.

/ritzau/


Nyhedsoverblik