To yngre mænd dræbt ved buspåkørsel

To er dræbt i en kollision mellem personbil og bus på landevejen mellem Køge og Vordingborg. Chauffør og passager slap uskadt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

To yngre mænd har mistet livet i en trafikulykke nær Tureby ved Haslev.

Ulykken skete tirsdag formiddag på landevejen mellem Køge og Vordingborg.

Begge de dræbte sad i en personbil, der drejede ud på landevejen fra en mindre sidevej og angiveligt overså bussen. Politiets teori om ulykken er, at mændene i personbilen ikke overholdt den ubetingede vigepligt.

Efter sammenstødet med bussen røg personbilen over i den modsatte side af vejen og ramlede ind i et udhus eller garage.

Begge de dræbte er yngre mænd.

- De er endnu ikke identificeret, siger vagtchefen ved Sydsjællands og Lolland-Falster Politi.

I bussen var der en enkelt passager ud over chaufføren. Begge slap uden fysiske skader.

/ritzau/


Nyhedsoverblik