Yderst kritisable fejl i regnskaber fra 3 kommuner

3 kommuner her i regionen får dumpekarakterer af Social- og Indenrigsministeriet, og 6 andre får også kritik.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der er røde ører i en del af regionens kommuner. Social- og Indenrigsministeriet har vurderet regnskaberne fra 2011, og i Holbæk, Kalundborg og Næstved Kommuner bliver der uddelt dumpekarakterer.Det oplyser P4 Sjælland. De 3 kommuner har fået mærkatet "yderst kritisabel" på sig, fordi der er begået fejl i de regnskaber, der indeholder tal fra de områder af sociallovgivningen, som via statsrefusion finansieres helt eller delvist af staten.6 andre får kritik Det er dk.nyt, der har fået aktindsigt i ministeriets vurderinger, og udover Holbæk, Kalundborg og Næstved skal 7 andre kommuner, der også får alvorlig kritik, senest 27. april fremsende en redegørelse til ministeriet, hvor det skal fremgår, hvad kommunen har gjort for at rydde op i administration af de områder, hvor der er begået fejl, oplyser P4.


Næstved Kommune siger i dag til TV2 Øst, at der er taget skridt til at forhindre lignende fejl fremover, og at et af områderne, nemlig pensionsområdet, ikke længere er kommunens ansvar.Faxe, Guldborgsund, Lolland, Odsherred, Ringsted og Sorø møder også kritik i forbindelse med gennemgang af regnskaberne, men ikke i helt så alvorlig grad som Næstved, Holbæk og Kalundborg.


Nyhedsoverblik