Yderligere 836 fartbøder – oven i de mere end 2.000, der er skrevet ud i de forgående to dage.
Det blev høsten, da Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi for tredje dag i træk gennemførte fartkontrol på Vestmotorvejen ved det store vejarbejde ved Slagelse.
Må kun køre 80
Af sikkerhedshensyn på man kun køre 80 kilometer i timen på strækningen – men alt, alt for mange trykker fortsat for hårdt på speederen gennem vejarbejdet.
Mens politiet målte hastigheden kørte 836 for stærkt, og hele 134 står til at få et klip i kørekortet, oplyser politiet.
Skal til ny køreprøve
Samtidig skal 12 bilister fra onsdagens kontrol indstille sig på at miste kørekortet betinget. Det betyder, at de skal til en kontrollerende køreprøve, og at de ved den mindste trafikforseelse i de kommende år helt må vinke farvel til retten til at køre i bil.
Den højeste målte hastighed på strækningen blev onsdag målt til 156 kilometer i timen – eller dobbelt så hurtigt som tilladt.