Det vi har sammen

Wild West på uddannelsesområdet

Foto: TV ØST

Regionsrådet føler sig snydt. University College Sjællands planer om at oprette konkurrerende seminarier vil betyde kvælningsdøden for Holbæk og Nykøbing F. mener politikerne.

41 politikere i Region Sjælland føler sig snydt så vandet driver. Det skriver DR Sjælland, der har talt med nogle af regionspolitikerne efter ledelsen i University College Sjællands umelding om at oprette et konkurrerende seminarium i Roskilde kun en uge efter regionsrådet krævede Holbæk Seminarium bevaret.

Samtidig foreslår bestyrelsen også at bevare pædagoguddannelsen i Nykøbing F. og samtidig oprette en ny konkurrerende uddannelse i Vordingborg.

Regionsrådsmedlemmerne Knud Munksgård og Nicolai Nicolaisen kræver, at høringen starter forfra:

- Det er grotesk - vi anede intet om bestyrelsens skjulte planer. Det siger sig selv, at der ikke er plads til et seminarium i både Roskilde og Holbæk. Det betyder kvælningsdøden for Holbæk Seminarium. Og pædagogseminariet i Nykøbing F. kan ikke  overleve, hvis man gør alvor af planerne om at tilbyde uddannelsen i Vordingborg.

- Det er jo det rene wild west på uddannelsesområdet - beskeden var ganske klar: Regionsrådet ønsker uddannelserne i Holbæk og Nykøbing F. bevaret.  Der er ikke plads til de samme uddannelser i Roskilde og Vordingborg, siger Nicolai Nicolaisen til DR Sjælland.

Formanden for University College Sjælland, Hans Stige Hansen, sagde efter sidste bestyrelsesmøde:

- Regionsrådet skal kun udtale sig om de byer, hvor vi nedlægger uddannelser. Høringsretten går ikke på, hvor vi opretter uddannelser, fastslog han.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App