Wichmann: Jeg beklager spil på egne kampe

Foto: TV ØST

FC Vestsjællands forsvarsspiller Kristoffer Wichmann beklager, at han har spillet penge på sine egne kampe, men afviser, at han er skyldig i matchfixing.

Fodboldspilleren Kristoffer Wichmann fra FC Vestsjælland beklager, at han har spillet penge på sine egne kampe. Den 3. februar i år blev han dømt for matchfixing af DBU, men trods sin erkendelse onsdag, afviser han, at der har været tale om organiseret spil.

- Jeg har aldrig nogensinde mathfixet, siger han til TV2 Øst, men erkender i medier landet over, at han har spillet penge på egne kampe.

Vil fortælle hvordan tingene hænger sammen

I midten af marts valgte DBUs disciplinærudvalg at ophæve den 6 måneder lange karantæne, Wichmann ellers var idømt, men fodboldspilleren har ikke lyst til at vente på, at den endelige afgørelse falder, og derfor vælger han at stå frem nu.

- Appeludvalgets afgørelse med, at de ikke vil træffe en beslutning, før politiet er færdig med at undersøge sagen, gør jo, at det kan tage måneder, før der bliver taget en beslutning om, hvad der skal ske. Jeg vil gerne nu have fjernet den skygge af de insinuationer og mistanker om mig som en kriminel, der skulle fixe kampe og betale andre for at spille på kampe. Derfor står jeg frem nu og fortæller, hvordan det hele hænger sammen, og den forklaring viger jeg ikke fra, siger han.

Aldrig spillet mod mig selv

Samtidig har FC Vestsjælland offentliggjort, at klubben har valgt at efterkomme hans ønske om at blive løst fra sin kontrakt, så både han og klubben kan få ro, og Wichmann lægger ikke skjul på, at sagen har berørt ham dybt.

- Jeg beklager, at jeg har spillet på egen kamp til at vinde. Men jeg har aldrig nogensinde spillet imod mig selv, og det er det, jeg går frem og siger nu.

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App