Weekenden byder på typisk dansk sommervej

Weekendens vejr byder på lidt af det hele. Fredag bliver bedst, når en koldfront har passeret landet mens lørdag-søndag bliver mere ustadig og køligere.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Lidt regn. Lidt blæst. Lidt sol og skiftende temperaturer.

Fans af det omskiftelige danske sommervejr kan se frem til en glimrende weekend, mens de, der er mere til sol og høje
temperaturer, må væbne sig med tålmodighed til næste uge. Sådan lyder meldingen fra DMI's vagtchef Lars Henriksen:

- Fredag bliver vi passeret af en svag koldfront med lidt dryp hist og her, og det bliver lidt køligere og temperaturer mellem 13 og 18 grader.

Ifølge ham bliver vejret i eftermiddag bedst i de nordlige og østlige egne, hvor der kan komme nogen sol.

Weekenden ser ifølge Lars Henriksen lidt mere ustadig ud, og planlægger man en weekend ude, skal man være heldig og ramme mellem bygerne, hvis man vil holde sig tør.

DMI beretter om lidt sol blandet med skyer og byer mange steder i landet. Specielt søndag kan byerne dog blive kraftigere og tendere til regn.

Kigger man længere frem, så er der dog lys for enden af den berømte tunnel.

- Det ser faktisk bedre og bedre ud i løbet af næste uge, som den skrider frem. Vi begynder at nærme os 20-21 grader, som vi kommer frem, og vejret bliver mere stabilt, fortæller Lars Henriksen.

Står man og overvejer en weekendtur ud i Europa, så skal turen ifølge Lars Henriksen gå til Rom eller Athen. Det er nemlig i Italien og Grækenland, at vejret er bedst, mens det er køligere i Spanien og Portugal.

/ritzau/

 


Nyhedsoverblik