Det vi har sammen

VUC er alt for dyrt for de ældre

Foto: TV ØST

De ældre er flygtet væk fra voksenundervisningscentrene efter at regeringen ved årsskiftet hævede deltagergebyret voldsomt. Det viser en opgørelse som voksenundervisnings-centrene har lavet over elevfrafald og tilgang siden i sommers.

Tidligere betalte de ældre maksimalt 1.100 kroner for at tage et fag. Men efter at regeringen besluttede at hæve prisen, må pensionister og efterlønnere nu af med næsten 2.000 kroner for at gå til undervisning. Det skriver P4 Sjælland.

Det er især gået ud over kurser i grundlæggende computer-kendskab. Hos VUC Vestsjælland kan man ikke længere samle elever nok til et hold. Og hos VUC Storstrøm har man også svært ved at få fyldt de hold op, der tilbyder fremmedsprog.

Ifølge undervisningsminister Troels Lund Poulsen, er det et spørgsmål om prioritering:

- Vi mangler penge og er blevet nødt til at prioritere. Og vi har prioriteret at satse på at få flere unge ind og tage en uddannelse. Og så må de ældre til gengæld betale mere, siger han til P4 Sjælland.

Tip os Har du et godt tip?