VU-formand udstedte dødstrussel på facebook

Foto: TV ØST

Lokalformanden for VU på Møn og Sydsjælland Tom Svendsen udstedte dødstrussel på facebook efter chikane på arbejdet, skriver Sjællandske.

En konflikt på arbejdet førte til en dødstrussel på facebook fra lokalformanden for VU på Møn og Sydsjælland, Tom Svendsen.

Det skriver Sjællandske fredag.

Tom Svendsen arbejder som taxa-chauffør. Han havde i følge avisen meldt en kollega til Arbejdstilsynet. En anden kollega havde sandsynligvis til hensigt at hævne anmeldelsen af kollegaen - og pludselig kunne Tom Svendsen se sin datingprofil hængt op på Vordingborg Station.

Meldte sagen til politiet

Tom Svendsen meldte sagen til politiet, uden at de ville tage sig af det - og det fik ham til at skrive en meget vred og truende statusopdatering på facebook. Han har siden fortrudt og har slettet statusopdateringen igen.

- Folk, der kender mig, ved at jeg ikke kan gøre en flue fortræd, siger Tom Svendsen til Sjællandske.

Det har fredag formiddag ikke været muligt for TV ØST at træffe Tom Svendsen for en kommentar.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App