Vrede over valg af energilandsby

Jystrup er blevet valgt som Ringsted Kommunes energilandsby og det er borgerne i Ørslev utilfredse med.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Hvordan kan man nedbringe udledningen af CO2? Det skal en række landsbyer rundt om i Region Sjælland arbejde med i et større pilotprojekt, der kan inspirere andre, og nu er Jystrup valgt som Ringsted Kommunes energilandsby. Det skriver DAGBLADET Ringsted.

I Ørslev sidder en række borgere dog skuffede tilbage, for de havde søgt om, at deres by skulle være energilandsby. Men da en del borgere i Ørslev er bundet til at aftage dyr varme fra E.ON's Ørslev-Ters-lev Kraftvarmeværk, har kommunen vraget Ørslev.

Det argument finder Ørslev Landsbylaug dog »forkert, problematisk og helt urimeligt«, skriver bestyrelsen i et brev til kommunen. I brevet - som DAGBLADET har fået aktindsigt i - argumenterer bestyrelsen for, at problemerne med den dyre varme fra kraftvarmeværket tværtimod burde tale for valget af Ørslev, da borgerne om nogen er parate til at tale om energiforbedringer og alternative energikilder.

I Jystrup er der allerede nedsat en klimagruppe, som kommunen holdt møde med i torsdags for at afstemme forventningerne. Hvad projektet præcist indebærer, skal nu afklares, men det kan blandt andet handle om at få inspiration fra foredragsholdere og at indhente fælles tilbud på renoveringer.


Nyhedsoverblik