Det vi har sammen

Vordingborgs historie kan være forkert

Foto: TV ØST

Var det Valdemar Sejr, eller var det hans forgænger, der tog del i grundlæggelsen af Vordingborg? Det er for tiden det helt store spørgsmål på byens lokalmuseum

I historiebøgerne bliver kong Valdemar Sejr tilskrevet en stor del af æren for at have bygget den første teglstensborg i Vordingborg. Men fundet af en række egestolper, peger nu på, at vordingborgenserne i stedet skal hylde hans forgænger. Det skriver Sjællandske.

- Det er altid blevet sagt, at det var under Valdemar Sejr, at Vordingborg blev udbygget. Men det kan lige så godt være sket under forgængeren Knud d. 6., fastslog Lars Sass Jensen.

Resultat af udgravninger
De kraftige egestolper, som formodentlig er fra en bro, er blevet dateret til at være fældet i 1189. Det svarer til en tredjedel inde i Knud d. 6.'s regeringsperiode.

Afsløringen af den ny datering skete lørdag på en rundvisning i lokalmuseet. Museet har for tiden gang i større udgravninger i forbindelse med reetableringen af Valdemar Atterdags voldgrave omkring borgen, der næste efterår bliver synonym med Danmarks Borgcenter.   

Valdemar Sejr forbindes dog stadig med Dannebrog, der faldt ned i Estland og Jyske Lov.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App