Vordingborg Kommune indfører gratis busser

Mens politikerne i Vordingborg arbejder på at spare 50 millioner på kommunens skoler, så indfører de nu gratis telebusser.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Borgerne i Vordingborg Kommune bliver nu de første øst for Storebælt, som kan køre med Telebusser uden at skulle have penge op af lommen. I et pilotprojekt sammen med busselskabet Movia indsættes nye gratis telebusser fra den 29. juni.

Projektet falder sammen med, at kommunen netop har varslet en spareplan på 50 millioner på skoleområdet. Men ifølge kommunen er busprojektet strikket sådan sammen, at det ikke bliver dyrere for kommunen og dermed skatteyderne.

Busdriften koster i øjeblikket Vordingborg Kommune 3,6 millioner kroner årligt. Den pris vil være uændret.

Telebusserne kommer til at dække hele kommunen og kører efter behov. De bestilles telefonisk på Vordingborg Kommunes kørselskontor, og har ikke fast rute. I landområderne køres der fra adresse til adresse, mens de i byområderne kører til og fra faste stoppesteder. Alle hverdage køres der tre gange dagligt i otte forskellige områder. Ruterne ender alle i enten Præstø, Stege, Vordingborg eller Lundby.


Nyhedsoverblik