Vordingborg Havn skal sponsorere Team Rynkeby

Arkivfoto. Foto: TV ØST

Vordingborg Havn har tegnet et sponsorat med velgørenhedscykelholdet Team Rynkeby, der hvert år cykler til Paris til fordel for børn med kræft og deres familier

Når Nordens største velgørenhedscykelhold, Team Rynkeby, cykler til Paris til sommer for at støtte kampen mod børnekræft, bliver det med hjælp fra Vordingborg Havn, som netop har tegnet et guldsponsorat med Team Rynkeby Vordingborg.

Det skriver kommunen i en pressemeddelelse.

Sponsoratet lyder på 20.000 kroner, som går ubeskåret til Børnecancerfondens arbejde.

- Man kan vist ikke undgå at blive berørt, når børn bliver ramt af kræft. Vi fra Vordingborg Havn vil meget gerne bidrage til, at Team Rynkeby kan cykle en masse penge ind til børn med kræft og deres familier, lyder det fra havnebestyrelsen i Vordingborg Havn.

100 procent til børn med kræft

Det er 15. gang, at Team Rynkeby kører til Paris for at rejse penge til børn med kræft og deres familier. Cykelholdet består i år af 1.600 cykelryttere og 400 hjælpere fordelt på 38 hold i fem lande; Danmark, Sverige, Norge, Finland og Færøerne.

Team Rynkeby indsamlede 48,1 millioner kroner til børn med kræft i hele Norden i 2015 – heraf gik 32,8 millioner kroner til Børnecancerfonden i Danmark.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App