Vordingborg Bank: Finanstilsynet tilfredse

Der er ingen slinger i valsen i Vordingborg Bank. Bankens vurdering af økonomien er blevet godkendt af Finanstilsynet, skriver banken på sin hjemmeside.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Finanstilsynet har godkendt selvevalueringen fra Vordingborg Banks bestyrelse uden bemærkninger.

Sådan lyder den kortfattede besked fra Vordingborg Bank nu på bankens hjemmeside efter det kaotiske forløb omkring banken de seneste dage.

 Ledelsen i Vordingborg Bank tog tirsdag på eget initiativ på besøg hos Finanstilsynet i København, hvor de forelagde deres billede af situationen i banken.

Kriseramt bank får støtte

Problemerne i banken har været i fokus, siden banken mandag først fyrede direktøren og få timer efter nedskrev resultatet for 2012 markant.

Efterfølgende er bankens aktier faldet markant, og en række personer med stort kenskab til banken anfægter bestyrelsens beslutning om at forsøge at overleve som et selvstændigt pengeinstitut.

Ifølge Vordingborg Banks hjemmeside har Finanstilsynet dog godkendt forklaringerne om situationen i banken.

Finanstilsynet: Ingen kommentar

Det har onsdag dog ikke været muligt at bekræfte Vordingborg Banks oplysninger hos Finanstilsynet. Bankens tilsynsmyndighed ønsker nemlig ikke at svare på spørgsmål om situationen i Vordingborg Bank – og heller ikke, om de vil gennemføre yderligere undersøgelser eller stresstests af banken efter de seneste dages uro.

For nylig kostede Finanstilsynets stresstest den lille Kongsted Sparekasse livet.

Det er 2 år siden, at Finanstilsynet sidst gennemgik økonomien i Vordingborg Bank.


Nyhedsoverblik