Volley-flagskib forliser

Regionens bedste kvindelige volley-spillere må forlade Volley Ligaen. Vordingborg Volleyball Klub har netop besluttet at trække holdet fra ligaen i den kommende sæson. Klubben har simpelthen ikke råd til at fortsætte i den bedste række.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Kvinderne fra Vordingborg har de seneste to år gjort sig gældende helt oppe i toppen af dansk volley med placeringer blandt de fire bedste. Og i en pressemeddelelse skriver klubben, at det har været en meget svær beslutning. Men nye økonomiske krav vælter læsset.
- Holdet har været en blanding af lokale spillere og udenlandske professionelle. Til kommende sæson er der desværre ingen af de lokale spillere tilbage, hvorfor holdet ville komme til at bestå udelukkende af professionelle spillere - danske og udenlandske. Til den kommende sæson bliver der indført skærpede krav fra det internationale forbund som vil medføre klubben en øget udgift på ca. 15.000,- - 20.000,- pr. udenlandsk spiller. Disse to ting gør, at det økonomiske grundlag er væk, klubben ser derfor ingen anden udvej end at trække holdet, forklarer klubben i pressemeddelelsen.

Og i følge Dansk Volleyball Forbunds regler skal man senest d. 1. april trække holdet, hvis man ikke ønsker at deltage i kommende sæson.

Klubben har siden februar arbejdet med at rejse den fornødne kapital. Men trods tilsagn fra flere sponsorer om at forsætte deres sponsorater, kan klubben ikke få pengene til at passe til de nye udgifter.

Klubben vil fremover have et dame hold i 2. division, som skal være udgangspunktet for fremtiden.

 


Nyhedsoverblik