Voldsomt trafikuheld i Rønnede

Foto: TV ØST

Personbil kører frontalt ind i en bus ved Rønnede. Et vidne fortæller til ekstrabladet.dk, at bilen pludselig drejede ind foran bussen.

Her til formiddag kørte føreren af en personbil ind i en bus på Vordingborgvej ved Rønnede.

Et vidne, som ekstrabladet.dk har talt med, der kørte foran den grå Seat, så i bakspejlet, at bilen pludseligt trak over i den modsatte vejbane og bragede ind i bussen.

Vedkommende bag rettet i en sølvgrå Seat blev ifølge ekstrabladet.dk fløjet med helikopter på hospitalet.

- Der er heldigvis ingen tilskadekomne i bussen, siger Morten Kronbo fra Sydsjælland og Lolland-Falsters Politi til ekstrabladet.dk.

Selvom der ikke kom nogen til skade i bussen, var buschaufføren rystet over ulykken. Han var imidlertid glad for, at alle var i god behold, skriver ekstrabladet.dk.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App