Det vi har sammen

Voldsom stigning i antallet af døde på knallerter

Foto: TV ØST

Mange unge kører uden hjelm på tunede knallerter. Knallertulykker er den hyppigste ulykkesårsag for unge under 18 år.

En 17-årig dreng fra Jyderup kom i går alvorligt til skade, da han kørte ind i en svingende bilist i krydset i Fårevejle Stationsby.

Knallertens høje hastighed har ifølge politiets foreløbige efterforskning overrasket føreren af bilen, der troede, at han kunne nå at svinge til venstre uden at genere den modkørende 17-årige dreng.

Drengen kom kørende på en knallert, der må køre 30 kilometer i timen, men meget tyder på at den var tunet.

- Vi har ikke målt hans hastighed, men vidner fortæller, at han har kørt mellem 90-100 kilometer i timen, fortæller vagtchef Lars Mogensen ved Midt- & Vestsjællands Politi.

Antallet af dræbte knallertkørere i trafikken er efter et fald til 17 døde i 2006 steget til 38 i 2007.

Knallertulykker er den hyppigste ulykkesårsag for unge under 18 år.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App