Det vi har sammen

Voldsomt færdselsuheld på Stevns

Foto: TV ØST

Tre biler var søndag aften involveret i en færdselsulykke ved Varpelev på Stevns, da en bil kørte frem for ubetinget vigepligt

Ulykken involverede fire personer og skete klokken 18.27 ved Varpelev øst for Hårlev.

Ramlede sammen i vejkryds
- Der er en part, der kører ad Maglehøjvej mod syd, som ikke overholder sin ubetingede vigepligt og kører frem i krydset ved Tingvej. Den anden part kommer kørende af Tingvej mod øst med cirka 80 kilometer i timen og kører så ind i siden på den bil, der kører frem for den ubetingede vigepligt, fortæller vagtchef i Midt- og Vestsjællands Politi, Henrik Møller Nielsen, til ekstrabladet.dk

Men også en anden bilist blev uforvarende involveret i ulykken.

- I forbindelse med sammenstødet rammer de også en tredje part, som holder stille i krydset.

Slap nådigt fra ulykken
Ulykken var så voldsom, at en helikopter i hast bragte en af de ulykkesramte - en 71-årig kvinde - til Rigshospitalets traumecenter.

Den 71-åriges tilstand beskrives som stabil uden at være alvorlig, og hendes medpassager blev ligesom den kolliderende billist kørt med ambulance til hospitalet.

Begge i den bil, der kørte frem for ubetinget vigepligt, er kvinder, og begge er ifølge politiet sluppet nådigt fra ulykken, der var så voldsom, at bilen endte med at ligge på siden.

Uvis årsag til ulykken
Det vides endnu ikke, hvordan det kunne ske, at de to kvinder kunne overse deres vigepligt. Det håber politiet at kunne finde frem til, når de to kvinder er klar til at blive afhørt.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App