Voldsom brand søndag eftermiddag: Lade gået tabt

En lade på 1.000 kvadratmeter ved Slagelse får lov til at brænde ud. Brandfolkene arbejder nu på at redde de tilstødende bygninger.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En brand på Støvlebækvej ved Slagelse udviklede sig søndag eftermiddag så voldsomt, at en lade blev overtændt, og til sidst måtte opgives.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til TV ØST.

- Man har valgt at lade laden brænde ned, og koncentrerer især kræfterne på at redde de omkringstående bygninger, siger vagtchef Bo Georg Pedersen til TV ØST.

Der er tale om en lade på 1.000 kvadratmeter, der er fyldt med halm. Meldingen om branden kom klokken 14.03.

- Bygningen var overtændt, da vi kom derud. Men ingen mennesker eller dyr har været i fare ved branden, hvor slukningsarbejdet stadig er i gang.

Politi og brandvæsenet har indtil videre ikke noget bud på, hvorfor bygningen brød i brand.


Nyhedsoverblik