Voldsom brand i nat var nok påsat

En lade på Lolland brændte natten til tirsdag ned i en voldsom brand.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En voldsom brand ved Harpelunde på Vestlolland i nat var efter alt at dømme påsat.

Sådan lyder beskeden tirsdag morgen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

- Vi vil undersøge sagen i dag, men umiddelbart ser det ud til, at branden ikke er opstået naturligt, siger vagtchef Flemming Hartmann til TV2 ØST.

Voldsom brand

Der var tale om en voldsom brand, der blandt andet fik næring fra en del tømmervarer, der lå i laden.

- Der var tale om en kraftig brand med en kraftig varmeudvikling, siger Flemming Hartmann.

Ingen kom noget til ved branden.


Nyhedsoverblik