Det vi har sammen

Voldsom brand generede trafikken på Vestmotorvejen

Foto: TV ØST

En brand i 500 bigballer på en mark mellem Borup og Ringsted generede onsdag eftermiddag trafikken på Vestmotorvejen. Branden fortsætter torsdag.

En brand i en traktor bredte sig i det knastørre vejr onsdag eftermiddag, og fik fat i hele 500 bigballer på en mark mellem Borup og Ringsted.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi til TV2 ØST.

Brandvæsenet opgav hurtigt at slukke den store halmbrand, og foretog i stedet en kontrolleret afbrænding igennem aftenen og nattetimerne onsdag, og fortsat torsdag morgen.

Kraftig røg ud over motorvejen

Den kraftige røg fra det enorme bål generede torsdag eftermiddag trafikken Vestmotorvejen, der ligger nærved. Her måtte bilisterne ned i fart, mens de kørte forbi.

Den kraftige røgudvikling fra branden kunne samtidig ses på himlen fra store dele af Sjælland.

Det vides i skrivende stund ikke, hvornår branden vil være endeligt slukket.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App