Nyheder fra din hverdag

Voldsdømt slap for forvaring

Foto: TV ØST

39-årig mand fra Slagelse har ved Østre Landsret fået ændret en dom på tidsubestemt forvaring til fængsel i seks og et halvt år.

Det betalte sig for den 39-årige Claus Oji Uwasomba fra Slagelse at anke den dom, han fik i Retten i Næstved i december. Det skriver Sjællandske

Claus Oji Uwasomba, kendt og frygtet som "Choko" i Slagelse de seneste par årtier på grund af sin ekstreme vold, blev i december dømt for et drabsforsøg, grov vold, simpel vold og trusler.

Landsretten kendte ham skyldig i samme fire forhold som byretten, men valgte altså en mildere straf.

Da den 39-årige mange gange tidligere dømte voldsmand har siddet 17 måneder i varetægtsfængsling bliver han senest løsladt om fem år. Vælger Kriminalforsorgen at prøveløslade ham, kan det dog ske om mindre end tre år.

Tip os Har du et godt tip?