Voldeligt overfald på Stevns

En 44-årig mand blev sparket adskellige gange i hovedet, da han blev overfaldet af fire mænd ved en café i Rødvig. En ung mand er blevet varetægtfængslet, sigtet for vold.

Politiet blev natten til søndag kaldt ud til et slagsmål ved Café Marina på Havnepladsen i Rødvig. Fire mænd havde overfaldet en femte, der var blevet sparket adskellige gange i hovedet, mens han lå ned.

Da politiet nåede derned, var der igen roligt, men gennem afhøringer af vidner på stedet, fandt politiet frem til en 44-årig mand på hans bopæl. Han havde flækket et øjenbryn og havde mange skrammer i ansigtet. Manden ønskede ikke af snakke med politiet og ville ikke anmelde overfaldet, men politiet tog selv sagen op.

Det lykkedes at spore sig frem til en 22-årig mand fra St. Heddinge, som blev sigtet for vold. Han blev søndag eftermiddag varetægtsfængslet frem til den 8. november.

Politiet efterforsker fortsat sagen for at finde de andre, der var indblandet i overfaldet.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App