En fodboldspiller fra Korsør er nu sigtet for vold efter en episode ved en fodboldkamp i lørdags. Det skriver nordvestnyt.dk.
Spilleren er også formand for klubben. Han erkender at have slået en tilskuer, og han stopper nu som formand. Tilskuerne fra Gørlev IF skulle have råbt racistiske ord mod en fodboldspiller fra Korsør.
Det 39-årige voldsoffer bekræfter også, at man fra deres side havde råbt racistiske tilråb efter en spiller fra Korsør IF
Gørlev IF's formand kan ikke fortælle, om der blev råbt racistiske tilråb i kampens hede. Men hun stod selv få meget fra voldsepisoden og forklarer sådan her:
- En af vores spillere fik et gult kort. Og deres anfører og nummer 10, som også er klubbens formand, fik et rødt. Så slår han ud efter dommeren, som løber over mod os, og så løber Korsør-holdet efter. En af vores tilskuere, der også er træner i klubben, løber hen for at beskytte dommeren, og så får han tre knytnæveslag i hovedet af nummer 10, siger Anne-Marie Heitmann, formand for Gørlev IF til nordvestnyt.dk.