Det vi har sammen

Vold mod kæreste kan ende uden straf

Foto: TV ØST

En sag om vold mod sin partner kan ende uden straf til en tiltalt 39-årig mand fra Slagelse, fordi episoden er sket i Thailand.

En 39-årig mand fra Slagelse kan ende med at slippe for straf, selv om han er tiltalt for under en ferie i Thailand at have udøvet vold mod sin daværende kæreste. Det skriver Sjællandske.

Og netop Thailand er det helt essentielle i sagen. Torsdag blev retssagen mod den 39-årige udsat, fordi der er tvivl om, hvorvidt det overhovedet er ulovligt i det asiatiske land at udøve mild vold mod sin partner.

Ulovlighed skal undersøges

Ifølge tiltalen skulle den 39-årige slagelsegenser have tæsket og bidt sin 31-årige daværende kæreste under ferien.

Hans forsvarer mener, at den slags ikke er ulovligt i Thailand, mens anklagemyndigheden nu skal have undersøgt, om det kan være sandt. Indtil da må det tidligere par afvente en afgørelse på sagen. 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App