Voksenløn klemt af succes

Odsherred Kommunes tilbud om voksenløn til folk over 25 år, der gerne vil uddannes til social- og sundhedshjælpere, er presset af stor tilslutning.

Siden Odsherred Kommune i januar  indførte voksenløn for folk over 25 år, der har mod på en uddannelse til social- og sundhedshjælper,  er initiativet ved at drukne i succes.  Det skriver Holbæk Amts Venstreblad.

Kommunen havde nemlig regnet med, at antallet af voksne elever holdt sig på gennemsnittet fra de tre gamle kommuner, nemlig 26 om året.

Men det kom ikke til at holde stik. Målet er næsten nået på et halvt år. Ud af de 30 elever med tilknytning til Odsherred, der er begyndt på social- og sundhedshjælperskolen i Holbæk i januar og april, er de 25 voksne, og pt. er der skrevet kontrakt om elevplads i Odsherred med de 22.

Hvis tilstrømningen fortsætter vil 85 procent af de årlige 43 uddannelsespladser i ældreplejen i Odsherred kunne blive besat med folk over 25 år, og det giver økonomisk hovedbrud, for budgettet for i år rummer kun mulighed for at lønne 26 mennesker med voksenløn.

Der er afsat 1,8 millioner kroner til ekstra løn til de 26 voksne sosu-elever. Hvis der bliver skrevet kontrakt med flere, stiger udgiften med 72.000 kroner pr elev.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App