Vittinghus slår stærk indoneser i England

Foto: TV ØST

Hans-Kristian Vittinghus fra Team Skælskør-Slagelse spiller godt for tiden, og onsdag avancerede han til anden runde i All England.

Den danske badmintonspiller Hans-Kristian Vittinghus er stærkt spillende i øjeblikket, og onsdag gik det ud over Simon Santoso i første runde af badmintonturneringen All England.

Danskeren vandt 21-14, 8-21, 21-7 over indoneseren, som er nummer 11 i verden og dermed den højest rangerende blandt sine landsmænd i herresingle. Vittinghus er nummer 18 i verden.

For mindre end en uge siden, lykkedes det frederikshavneren at presse den kinesiske verdensstjerne Lin Dan i kvartfinalen i Yonex German Open. Lin Dan vandt snævert med 21-19, 23-21.

Kineseren var i sidste ende en stor mundfuld for den 26-årige Vittinghus. Det var Simon Santoso ikke, selv om det var en meget ujævn kamp.

Frederikshavneren kom godt fra start. Han bragte sig straks i front med to point, og den føring bevarede han i hele første sæt, som han vandt 21-14.

Danskeren fik samme forspring i andet sæt, men derefter faldt han fuldstændig sammen, og fra stillingen 5-5 lykkedes det kun Vittinghus at hente tre point, inden Santoso kunne hive sættet hjem 21-8.

Derfra var det igen Hans-Kristian Vittinghus, som sad suverænt på kampen.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App