Vittinghus færdig i Hong Kong

Foto: TV ØST

Team Skælskør-Slagelses bedste herrespiller missede kvartfinalen ved Super Series-turneringen Hong Kong Open.

Torsdag røg Hans-Kristian Vittinghus ud af turneringen som den sidste dansker. Dermed har hverken Danmark eller Team Skælskør-Slagelse

nogen repræsentanter med blandt de otte sidste i herresingle ved Hong Kong Open i badminton. 

Vittinghus tabte i anden runde 16-21, 19-21 til tyskeren Marc Zwiebler, som han ellers havde besejret i fire af fem indbyrdes møder før kampen i Hong Kong.

Hans-Kristian Vittinghus blev nærmest blæst omkuld i begyndelsen af første sæt, og han kom bagud 2-13.

Efter god fight fik danskeren kæmpet sig op på 14-15, kun for at se Marc Zwiebler trække fra til sejren i første sæt.

I andet sæt kom danskeren foran 7-4, men igen fik Marc Zwiebler tiltvunget sig initiativet.

Hans-Kristian Vittinghus fik skabt spænding med fire point på stribe til stillingen 18-19, men igen var tyskeren skarpest på de afgørende point.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App